Psykologen og nobelpristageren, Daniel Kahnemann, har skrevet bogen ”At Tænke – hurtigt og langsomt”. I den siger han, at vi har to systemer, som vi bruger til at forstå verden med: system 1 og system 2.
System 1 tænker hurtigt, er ”billigt i drift”, ubevidst, kører hele tiden og har en tendens til at generalisere. Det leder konstant efter sammenhænge mellem de ting vi oplever, hvilket det også meget ofte finder – også der, hvor der ikke er nogen. Kahnemann kalder system 1 for ”det mentale haglgevær”, fordi det skyder upræcist, men rammer meget af dét, det skal ramme.
System 1 er ligesom den person, man gik i klasse med, som altid rakte hånden op ved alle spørgsmål og sagde: ”Mig! Mig! Mig!”.
System 2 tænker langsomt, er dyrt i drift, bevidst og meget mere præcist, men anstrengende at bruge længe, så det undgår vi, hvis vi kan slippe afsted med det.
Normalt er det system 1, der træffer beslutningerne i vores liv, og system 2 accepterer uden videre, at det er sådan - uden at vi er klar over det.
Lad os lige teste, hvordan de to systemer fungerer med en lille opgave. Selvom den er meget simpel, fejlede jeg selv med et brag, første gang jeg prøvede at løse den - og det er de færreste der svarer rigtigt. Faktisk fejler jeg stadigvæk, selvom jeg kender svaret.
En pølse og et brød koster tilsammen 1,10 krone. Hvis pølsen koster en krone mere end brødet, hvad koster brødet så?
Umiddelbart vil de fleste mennesker sige, at brødet koster 10 øre. Men det er ikke rigtigt.
Prøv lige at tænke over det igen…
Her vil mange insistere på, at de har tænkt, og at svaret er 10 øre, og det er der ingen grund til at overveje yderligere. Det har jeg i hvert fald oplevet mange gange.
Hvis brødet koster 10 øre, og pølse med brød samlet koster 1,10 ville det betyde at pølsen kostede 1 kr. Men hvis pølsen koster en krone og brødet 10 øre, så koster pølsen ikke en krone mere end brødet, men kun 90 øre mere.
Det rigtige svar er, at pølsen koster en krone og 5 øre, og brødet koster 5 øre.
Det der sker er, at system 1 lynhurtigt finder et svar, der virker plausibelt, og det accepterer system 2 uden videre.
En anden opgave, der også demonstrerer det, er følgende spørgsmål:
Hvor mange dyr af hver slags havde Moses med i sin ark?
Hvis du siger eller tænker ’to’, så er det ikke helt ved siden af.
Problemet med det svar er naturligvis, at det jo ikke var Moses, men Noah, der ifølge Biblen lavede en ark. Når du nu - i bakspejlet - reflekterer over det, vil du måske indvende, at det lagde du faktisk også mærke til. Men du svarede ’to’, fordi du ubevidst forstod intentionen med spørgsmålet. Det er normalt også meget fornuftigt. Pointen med at stille spørgsmålet er blot at vise, at den slags overvejelser overlader vi også trygt til system 1.
Jeg nævnte også, at system 1 finder sammenhænge, også hvor der ikke er nogen. Kahnemann refererer i bogen til et forsøg, hvor deltagerne skulle vurdere, hvor lykkelige de var på en skala, og herefter angive antallet af dates, de havde været på.
Deltagerne blev delt op i to grupper. Den første gruppe fik de to spørgsmål stillet i den nævnte rækkefølge. I denne gruppe var der ingen sammenhæng mellem antallet af dates, de havde været på, og på hvor lykkelige de følte sig.
Den anden gruppe fik de samme spørgsmål, men her var rækkefølgen byttet rundt, så de først skulle svare på, hvor mange dates de havde været på, inden de skulle svare på hvor lykkelige, de var. I denne gruppe var der stor sammenhæng mellem, hvor mange dates de havde været på, og hvor lykkelige deltagerne svarede, at de følte sig.
Deltagerne i gruppen skabte en sammenhæng mellem to forskellige spørgsmål, så det påvirkede svarene.
Dette var blot nogle få eksempler på hvordan System 1 og System 2 manifesterer sig. Jeg synes at System 1 og System 2 er en meget brugbar model til at forstå vores adfærd, og hvorfor vi nogle gange opfører os irrationelt.
Jeg kan varmt anbefale dig at læse ”At Tænke – hurtigt og langsomt”*). Jeg mener at bogen bør være et fast element i alle menneskers uddannelse - og dannelse.
*) Hvis du køber bogen hos Saxo.com via ovenstående link, tilfalder der os en lille kommission. Vi skriver, fordi vi brænder for det vi skriver om, ikke for at tjene penge. Når vi omtaler en bog, er det fordi vi har læst den, og synes at den er anbefalelsesværdig. Når vi linker til Saxo.com, er det fordi vi selv køber bøger igennem dem.
Har du lyst til at lære mere?
Hvis du vil vide mere om digital læring og e-læring, kan du starte med vores Elearning FAQ
Hvis du er interesseret hjernen og læring vil du sikkert kunne lide disse artikler.
- Hjernen og læring
- Hvad sker der i hjernen, når vi lærer?
- Hjernens funktion forklaret med Facebook
- Neuro for nørder: nerveceller, aksoner, dendritter og synapser
- Bedstemor-neuroner, Jennifer Aniston og Catwoman
- Neuroner i en bedøvet kat
- This is your brain on Tetris
- Bias i vurdering af egen læring
Hvis du er interesseret i at læse mere om motivation og læring kan disse artikler måske interessere dig.
- Selvbestemmelsesteorien. Den vigtigste teori du skal kende om læring.
- Tvangsdesign – hvordan man ikke skal designe elæring.
- Hvilke læringsmetoder understøtter bedst motivation for læring?
- Din hjerne er IKKE en computer - Predictive Coding
- Flick 2 learn. Hvorfor Interaktiv elearning IKKE altid er spændende e-learning
Leder du efter hjælp til udvikling af e-learning, eller vil du gerne have et kursus om e-learning, hvor du lærer selv at lave e-læring - så kan vi også hjælpe dig.